Politikere, fortæl os nu hvorfor vi absolut skal have den bane?

Alle jer politikere der har stemt ja til letbanen, og dem af jer der stiller op til Folketingsvalget, bliver nød til at fortælle os hvorfor vi absolut skal have den bane på skinner?

Ellers lever vi i den tro, at der er indgået en hemmelig alliance mellem de politiske drivkræfter bag banen på den ene side og egendomsudviklerne på den anden side. Ejendomsudviklerne ønsker bedst mulige sikkerhed for de investeringer de foretager, og mener at skinner, der ikke kan flyttes med et politisk pennestrøg, er bedre end busser. Ind til vi er blevet gjort klogere, lever vi i den tro, at politikerne har givet håndslag på skinner for at få bygninger langs ring 3.

Posted in Albertslund, Anlægsøkonomi, Brøndby, Driftsøkonomi, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hovedstadens Letbane I/S, Høje Taastrup, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden, Rødovre, Vallensbæk | Comments Off on Politikere, fortæl os nu hvorfor vi absolut skal have den bane?

Udbudsrunden

Udbudsportalen Licitationen havde den gang projektet blev udbudt en kort beskrivelse af projektet

Det er alt sammen historie, for i dag er staten udtrådt af selskabet og der foreligger ingen forklaring på hvorfra de 5,3 mia kommer fra. Sluttidspunktet er heller ikke reel længere, for nu her i 2019, taler politikerne om en idriftsættelse i 2025, og det er helt uklart hvor hvor meget at reserverne der for nuværende er disponeret og hvor meget der er tilbage.

Hovedstadens Letbane

København, Danmark

Fase Udbud Budget 5,3 mia. kr. Slut 2023/2024 Kategorier Letbane

En strækning på 28 langs Ring 3 i København bliver tilføjet en letbane, som skal stå klar i 2023 – måske 2024.

Letbanen skal køre mellem Lyngby i nord og Ishøj i syd. Den 28 km lange letbanestrækning får 28 stationer. På seks stationer vil det være muligt at skifte til S-tog: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.

Letbanetogene, som er drevet af strøm, vil for det meste køre i sit eget spor og have plads til 200-230 passagerer i ét tog. Det svarer til cirka fire bybusser.

I dagtimerne kører letbanen hvert 5. minut, mens det kører hvert 10. minut om aftenen og i weekenderne.

Selskabet ejes af staten, Region Hovedstaden og kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Posted in Albertslund, Anlægsøkonomi, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hovedstadens Letbane I/S, Høje Taastrup, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden, Rødovre, Vallensbæk | Comments Off on Udbudsrunden

Udgifterne til Letbanen i Lyngby-Taarbæk runder en halv milliard kroner

1.4.2019 havde Radio 24syv et indlæg der ikke engang var en aprilsnar. Men at Sigurd Agersnap forsøger at bortforklare stigningen med at banen skal klimasikres, er noget vås. Skulle banen ikke bygges, var der ingen omkostning af den art. At det er en omkostning der tidligere var skjult for kommunalbestyrelsen, er en helt anden sag.

Posted in Anlægsøkonomi, Hovedstadens Letbane I/S, Lyngby-Taarbæk, Tidsplaner, Tilkøbsomkostninger | Comments Off on Udgifterne til Letbanen i Lyngby-Taarbæk runder en halv milliard kroner

DEBAT Letbanen – Hvor blev sagligheden af?

Mangt og meget er der udtalt i den politiske debat omkring vedtagelsen af letbanen gennem lyngby. F.eks. blev der på kommunalbestyrelsesmødet d. 25. januar 2018 udtalt følgende, citat:

“…………. De (Letbaneselskabet) har forberedt denne sag igennem måneder og måneder til den ligger klar idag. Ud over det, så har man haft to eksterne rapporter fra Ernst & Young, som har sagt, at selskabet og sagen er særdeles velforberedt. Så har man haft notater, faktaark og sagsforberedelse fra Forvaltningen her i Kommunen, man har haft det i alle de andre kommuner og man har haft det i Regionen. Så jeg forstår godt, jeg ved godt, der er mange modstandere af letbanen, både her på tilskuerrækkerne og her i salen og det synes jeg er helt fair, men jeg synes ikke, at man kan udsætte sagen på den baggrund, der ligger.
Der er simpelthen et SUPERGODT udformet forarbejde til at tage beslutningen idag og så kan vi jo (bagefter) have diskussionen for eller imod letbanen”

Umiddelbart lyder udtalelsen besnærende, at der virkeligt skulle foreligge ” et SUPERGODT udformet forarbejde til at tage beslutningen”. Hvem skulle herefter være det mindste i tvivl om, at nu ville der blot være tilbage at vedtage letbanen? Det åbenlyse problem er, at argumenterne, der er baggrunden for ovennævnte udsagn ikke er blevet “fakta”-tjekket grundigt nok! “Sandhedsværdien” bag mange af argumenterne er, mildest talt yderst tvivlsom!

Her hentydes til, at vedkommende der har udtalt sig, næppe kender ret meget til indholdet udover sammenfatninger, resuméer etc., hverken til selve projektet, til indholdet i de højt “besungne” Ernst & Young-rapporter, til Forvaltningens faktaark etc. Hvis vedkommende havde sat sig grundigt ind i tingene (projektet, “revisionsrapporterne” etc.), da havde vedkommende med stor sikkerhed fundet anledning til at stille en lang række kritiske spørgsmål, hvor billedet, der ville tegne sig, ville se helt anderledes ud end det, at der forelå ” et SUPERGODT udformet forarbejde til at tage beslutningen idag”! Dette ville med nogen sandsynlighed have påvirket holdningen til om en udsættelse af vedtagelsen af letbanen var indlysende!

Med hensyn til “projektet” burde KMB lang tid forinden f.eks. have spurgt til,

1) Det udbudte projekt er i detaljeringsgrad “Conceptual Design” (= “princip-løsning”) , hvilket bedst beskrives detaljeringsmæssigt som et “skitseprojekt”? Først efter at have overdraget arbejdet til entreprenørerne er disse gået igang med at detailprojektere! Det er vanskeligt at forestille sig en”princip-løsning” betegnet som “et SUPERGODT udformet forarbejde”, “særdeles velforberedt” og hvor det er muligt at prissætte et projekt tre år forinden at projektet er klar til udbud, med en akuratesse, hvor “udbudsrammen” tre år efter er fuldstændig uændret (på ørebeløb!)? Det lyder for godt til at være sandt! og det er det også!

2) Hvorfor kan man kun få lov til at se dele af “Risiko-registeret” og endda kun i “anonymiseret” form, hvor man ikke får mulighed for at afgøre, om væsentlige ricisi er overset? Meget tyder på, at den nuværende “Korrektionsreserve” vil være helt utilstrækkelig til også at dække “uforudselige hændelser under anlægsarbejdet”! “Korrektionsreserven” burde som minimum have været 5-10 gange større end hvad tilfældet er, da der hovedsagelig er tale om “arbejde i jord”, med alle de uforudsigelige problemer dette erfaringsmæssigt indebærer! Såvidt jeg har hørt, kan LTK’s kommunalbestyrelsesmedlemmer heller ikke få lov til at se “Risiko-registeret” ande tend i uddrag og i anonymiseret form! Har du haft mulighed for at gennemgå hele “Risiko-registret” og hvad hæftede du dig ved?

3) Anlægsbudgettet til anlæg af letbanen på Ring 3 var i år 2014 på 4063 mio. kroner, hvilket er grundlaget for hvad kommunerne skal lånefinansiere. Lyngby-Taarbæk kommunes andel er opgjort til 285,1 mio. kroner, hvilket er indskrevet i “Anlægsloven” for letbanen. Allerede i år 2016 er anlægsbudgettet øget til 5784 mio. kroner (opgjort i 2013. kroner) som følge af, at man havde glemt at medtage sporvognene til en værdi af 1340 mio. kroner i anlægsbudgettet! Lyngby-Taarbæk kommunes andel voksede derved fra 285,1 mio. kroner til ca. 502 mio. kroner uden at nogen i Forvaltningen har gjort politikerne opmærksom på, at nu skal der lånefinansieres et langt større beløb! LTK’s fremtidige behov til forrentning og afdrag er langt større end hvad politikerne er gjort opmærksom på! Hvor skal de ekstra penge komme fra 40 år frem i tiden?

4) Hvilken værdi kan man tillægge revisonsrapporter , hvor indholdet i princippet er sket ved interviews og dermed “dikteret” af ledende medarbejdere hos “Hovedstadens Letbane I/S”: Ernst & Young skriver jo selv i indledningen på side 2 følgende, citat :

“Vores gennemgang har været baseret på modtaget materiale og interviews med HL’s ledelse samt udvalgte rådgivere.”
“EY har ligeledes gennemgået det seneste risikoregister og har haft adgang til historik i udvikling af risikoregistre samt notater, der beskriver baggrunden for risici i kontrakter og ændringer i risikoregistret. Vores gennemgang er endvidere baseret på interviews med HL’s ledelse, herunder
selskabets viceadministrerende direktør og projektdirektør for L3-projektet samt risikochef og risikokonsulenter. EY har ikke foretaget verifikation af de modtagne materialer.”

“Da nærværende gennemgang hverken er revision eller review, jf. internationale standarder om revision eller review eller yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, er rapporten ikke et udtryk for en konklusion med sikkerhed om L3-projektets budgetter og ricisi. EY’s gennemgang kan således alene indgå som en gennemgang og overordnet vurdering af L3-projektets risikoregister og reservebehov efter gennemførelse af udbud.”

Ovennævnte gælder i princippet begge Ernst & Young-rapporter, hvor det er ledende medarbejdere i “Hovedstadens Letbane I/S” der har udvalgt materialet og blot er blevet interviewet af EY-medarbejdere!

Kommentar: Giver mindelser om “Roskilde Bank”-sagen, hvor revisionen tog direktionens og bestyrelsens vurderinger og udsagn for gode varer!

Kort sagt! Forelå der d. 25. januar 2018 “et SUPERGODT udformet forarbejde til at tage beslutningen” ud fra? Hvis man er saglig og holder sig til sandheden, da er svaret: “Nej!”, der forelå ikke noget velgennemarbejdet projekt, og værdien af revisonsrapporterne må betegnes som yderst tvivlsom!

Den opmærksomme læser vil sikkert spørge, hvem i alverden der d. 25. januar 2018 dog på det pågældende grundlag kunne komme med udsagnet:

” Der er simpelthen et SUPERGODT udformet forarbejde til at tage beslutningen idag!”.

Det viser sig at være selveste Sigurd Agersnap, der har udtalt disse “vise” ord?

Posted in Anlægsøkonomi, Lyngby-Taarbæk, Tidsplaner | Comments Off on DEBAT Letbanen – Hvor blev sagligheden af?

Borgmester sendte letbane til afstemning på forkert grundlag

DR’s program Detektor har har 15-03-2018 bragt interviewet med Trine Græse, borgmester i Gladsaxe og formand for Hovedstadens Letbane I/S, om hvor bevidst hun var i tilrettelæggelsen af afstemningen.

I et letsindigt øjeblik, kunne man få den tanke, at Trine Græse og hendes team, har lovet ikke flytbare skinner på Ring 3 til ejendomsudviklerne, mod at de lovede hende at bygge en masse langs banen, og specielt i hendes kommune. Det ved vi naturligvis intet om, og vil næppe nogen sinde få afklaret, men det er sigende, at de politiske fortalere for banen, stædigt fastholder skinner, selv om alle andre i dag kan se at det ikke længere er en god løsning.

Vi mangler svar på hvorfor vi partut skal have skinner fra de politikere der er så stærke fortalere for banen, og netop nu, hvor flere af dem stiller op til folketinget.

Posted in Albertslund, Anlægsøkonomi, Brøndby, Danmark Radio, Detektor, Driftsøkonomi, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hovedstadens Letbane I/S, Høje Taastrup, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden, Risikoforhold, Rødovre, Tidsplaner, Vallensbæk | Comments Off on Borgmester sendte letbane til afstemning på forkert grundlag

Letbanen – ikke i Lyngby

Her skal stå noget begavet

Posted in Tidsplaner | Comments Off on Letbanen – ikke i Lyngby

Hvor langt er projektet kommet ultimo 1. kvartal 2019

Der arbejdes på at samle et billede at hvor langt projektet er kommet ude i den virkelige verden.

Posted in Anlægsøkonomi, Driftsøkonomi, Jordbundsforhold, Oplevelser med letbaner, Risikoforhold, Tidsplaner | Tagged | Comments Off on Hvor langt er projektet kommet ultimo 1. kvartal 2019